På en velbesøgt generalforsamling onsdag den 16. november i fodboldafdelingen blev der traditionen tro uddelt en række hædersbevisninger til årets hold, årets træner/leder og årets forælder.
Der ligger en række retningslinjer for hvem, som kan indstilles til disse hædersbevisninger, og årets hold/årgang blev motiveret af sportschef for drenge-ungdommen, Mogens Schuldt. Han lagde i sin motivation vægt på følgende:
- Med mere end 50 hold i klubben - er der mange - som også var med i slutfeltet og som også kan have fortjent denne hædersbevisning.
- Årets hold/årgang ja, der skal vi opsummere mere end 2 år tilbage, hvor der i 2009 var en hel del turbulens i truppen - og det var ikke drengene, der skabte den, nej det var de voksne, der dengang var omkring årgangen. Uenighed om opdeling til træning o.l. gav mange dyngninger og det var svært at skaffe voksne, der ville tage sig af hold 2 og 3. Men der kom nye folk omkring årgangen og langsomt men sikkert, har man fået bygget årgangen op igen.
- Der er altid nogle spillere, der vælger andre sportsgrene eller af andre årsager forlader klubben.
- Alligevel har årgangen i foråret 2011 haft 3 hold i turneringen med meget fine slutplaceringer. I efteråret 2011 har holdet nøjedes med 2 stk. 11-mandshold, da det kræver mange spillere og en rigtig bred trup for at kunne mønstre 3 hold.
- Årgangens 1.hold rykker op i mesterrækken nu og 2.holdet fik en fin plads i række 3. Alene de sportslige resultater men også det, at der hver gang, der er træning, myldrer med raske drenge på banen bekræfter, at både den sportslige og ikke mindst den sociale udvikling i årgangen er nået rigtig langt.
- Årets hold/ årgang i 2011 er D U14 (98)
Stort tillykke til de 38 drenge, der er i truppen og selvfølgelig til de voksne omkring årgangen