| Blue Adria Cup 2010
Da vi har adgang til internettet her i Italien, opdaterer vi løbende denne side direkte her fra Blue Adria Cup i Rimini: Lørdag 16/10:
Vi mødtes i SIF kl. 13.30 og kørte fra Snekkersten kl. 14.30. Vi troede at vi kom over med færgen Rødby-Puttgarden, men stor var overraskelsen, da vi fik at vide at vi skulle over Storebæltsbroen , over Fyn og over grænsen til Tyskland ved Padborg :-)
Det tog ikke glæden fra nogle, så handler man da bare slik og sodavand på den tankstation, vi stopper ved !
Igennem Tyskland i bussen med jævnlige stop, sovning i akavede stillinger i bussæderne, spil på PSP m.m. Søndag 17/10: Mere buskørsel, og vi er i dag kl. 15.00 landet på Hotel Villa Linda i Rimini. Alle drenge og ledere er nu indkvarteret på 1-, 2-, 3- eller 4-sengsværelser, hvor drengene selv har planlagt hvilke drenge de vil bo sammen med, så alle er glade.
Der er allerede pakket ud, og man er nu søgt ind på diverse værelser, der allerede ligner spillebuler med playstations m.m.
Nogle har også været en tur nede i byen, der mest af alt ligner Hornbæk om vinteren, lidt "spøgelsesagtigt", men der kommer nok mere liv fra i morgen.......
Kl. 19.15 skal vi mødes til en lille fælles besked om reglerne for at bo på hotellet og at vi selvfølgelig forventer at alle SIF repræsentanter viser sig fra den bedste side, da vi jo repræsenterer Danmark og Snekkersten IF Fodbold.
Kl. 19.30 skal vi mødes i restauranten på hotellet, hvor vi spiser aftensmad.
Resten af aftenen bliver egen tid, og vi skal være på værelserne kl. 22.30.
Alle virker glade og trygge, så I forældre i Danmark være helt rolige :-)
I morgen tidlig skal vi med bussen kl. 8.10 fra hotellet, da vi skal deltage i Blue Adria Cups indmarch, så vi glæder os.
Mandag aften skriver vi lige her på siden, hvordan det er gået med kampe og alt det andet.
Hvis I har brug for at komme i kontakt med jeres søn eller os ledere, kan I altid ringe på mit nummer : 28 88 56 37 eller skrive mail på : tonny.bormeth@ruko.dk som jeg også modtager hernede. (opdateret søndag, kl. 18.20 af Tonny) Mandag 18/10:
Vækning kl. 7.00 her til morgen af nogle (ikke så) friske drenge:-)
Efter morgenmaden på hotellet, kørte vi ud til indgangsceremoni på det lokale stadion med ca 20 klubber og ca. 35 hold.
Alle hold blev råbt op og nationalmelodier for Tjekkiet, Italien og Danmark blev spillet.
Kl. 10.00 spillede 1. holdet så mod Faxe, og selvom vi havde 95 % af spillet kunne vi ikke score ! Virkelig frustrerede drenge skød mod målet, men den ville ind, før 20 sekunder før slutfløjt, da Lasse fik sparket den i kassen og vi fik en meget velfortjent sejr med i 1. kamp.
Holdet: Martin S, Simon, Atli, Søren, Emil Bæhr, Emil Bruhn, Sebastian, Fosvald, Theis, Bilal, Navid, Svinggaard, Lasse, Martin Holm, Christoffer (spiller ikke, pga, brækket arm tidligere i år).
Kl. 10.50 spillede 2. holdet så mod Husum hvor det bølgede frem og tilbage. Kampens højdepunkt var da Thomas sparkede frispark næsten helt oppe ved midterbuen og satte den højt i målet uden at målmanden kunne gøre noget ved det. Drømmemål til 1-0, der heldigvis holdt hele kampen, så begge hold startede med en sejr :-)
Holdet: Jonas, Frederik Dyngbo, Frederik 48, Thomas, Jonathan, Johannes, Frederik N, Kasper K, Magnus, Imad, Daniel, Peter, Rasmus.
Kl. 15.00: 1. holdet skulle spille anden kamp, denne gang mod Frederiksbergs 2. hold, og vi dominerede som ventet totalt denne kamp. Igen havde vi vel 95 % af spillet, og Navid scorede 3 mål og Bilal 1 mål. En kamp, der bar præg af at vi nok undervurderede Frederiksberg lidt, for ellers havde vi vundet meget mere.
Kl. 15.50: 2. holdet spillede deres anden kamp, denne gang mod Boldklubben FIX fra København. Der var overmagten for stor og vi tabte 1-5 med mål af Frederik N på et flot gennembrud.
Vi kørte fra banerne kl. 17.00 og hjem på hotellet i bad, og aftensmad kl. 19.30. Herefter har drengene haft fri og skal være på hotelgangen ved værelserne senest 22.00 og 23.00 skal der være ro på værelserne, hvilket fungerede rigtigt godt søndag aften, så det tror vi også det gør i aften.
Tirsdag morgen skal vi først med bussen fra hotellet ca. kl. 10.30, , så alle vil vist gerne sove lidt velfortjent længe, så helt ok......... (opdateret Tirsdag 18/10, kl. 22.20 af Tonny) Tirsdag 19/10: Dejligt at kunne sove længe, hvis man ikke gad at komme ned til morgenmad 7.30.
Vi kørte fra hotellet med bussen kl. 10.45 og 1. holdet spillede første kamp kl. 11.40 mod Vordingborg, som startede som lyn og toden, præcis som da vi mødte dem i turneringen. Begge hold havde store chancer for mål, men kampen endte med en 1-0 sejr til os da Bilal med 2 minutter igen, bankede bolden flot forbi målmanden.
Kl. 12.30: 2. holdet spillede mod Sparta Bruno fra Tjekkiet, og selv om de var os overlegne i alle spillets faser (de har vundet turneringen de sidste 3 gange i træk !), fik vi klaret skærene ved "kun" at tabe 0-2.
Til frokost var vi på den lokale McDonalds, hvilket vakte stor jubel. Imponerende at se en 14 årig drenge bestille 7 ! cheeseburgere og 2 sodavand til sig selv..........
Kl. 16.40: 1. holdet spillede mod Skamby, som vi nok undervurderede , idet vi havde kvalificeret os, uanset resultatet. Vi spillede en meget dårlig kamp, hvor intet fungerede og vi tabte 1-4 på vores mål af Emil Bruhn, der scorede på straffespark i sidste minutter. Vi går videre til semifinalen mod Sparta Bruno, onsdag kl. 10.00.
Kl. 18.30: 2. holdet spillede en sen kamp mod Skaby's 2. hold, hvor vi spilllede bedst og vandt en fortjent 3-0 sejr med flotte mål af Frederik Dyngbo (2) og Thomas (1). Flot sidste kamp drenge ! I kan med god samvittighed holde kampfri onsdag.
Kl. 20.00: Vi har inviteret drengene på restaurant her til aften, og alle har virkeligt opført sig pænt :-). Hyggeligt.
Kl. 22.00: Alle er på gangen/værelserne og kl. 23.00 skal alle være på eget værelse og i seng. (opdateret tirsdag 19/10 af Tonny ) Onsdag 20/10: Vi stod i dag op kl. 7.15 og 1. holdet skulle klæde om til kamptøj, da de har en semifinale kl. 10.00.
Afgang fra hotellet kl. 9.00 for os alle sammen og ud til banen.
Kl. 10.00: Semifinale for 1.holdet mod Sparta Bruno, der slog vores 2. hold med 2-0. Vi spillede en god kamp, og vi havde da også vores store chancer for at score, men det lykkedes desværre ikke , selvom vi kæmpede godt. Sparta Bruno scorede et flot mål på langskud helt oppe i hjørnet uden chance for Martin i målet. Vi er desværre ude af turneringen med dette nederlag.
Så vi tog hjem på hotellet for at bade, og derefter i bussen igen for at køre til lilleput staten San Marino med en fantastisk udsigt og muligheder for at handle lidt tax-free.
Vi havde et par gode timer i San Marino og kørte derefter tilbage til hotellet, hvor vi er lige nu.
Vi mødes kl. 20.30 i receptionen på hotellet og derfra går vi 200 meter ned til en cafe, hvor vi skal se FC Barcelona og FCK spille kamp på storskærm. Derefter kan de spillere, der vil på diskotek, køre med en leder ud til dette, der varer til 01:00, før der køres retur. 7 af vores spillere har sagt ja til dette. Resten er på værelserne fra kl. 23.00.
Hjemkørsel torsdag:
Vi har talt med busselskabet om hjemkørsel, og modsat turen herned, har vi fået ændret ruten hjem til at gå via Rødby-Puttgarden, så vi dels får en kortere tur, dels kan handle på færgen. Vi påregner at lande i Snekkersten ca. 11.00, men det kan jo blive ændret efterhånden som vi kommer tættere på, så I forældre skal forvente en sms fra mig ca. kl. 8.00 fredag morgen, hvor jeg regner med at kunne skrive det forventede hjemkomsttidspunkt. (opdateret onsdag 20/10, kl. 18.15 af Tonny) Torsdag 21/10:
ikke opdateret endnu |