Undersøgelsen finder sted fra mandag den 21. marts - søndag den 28. marts. Du kan linke dig ind på nedenstående link.
http://sif-fodbold.dk/page.aspx?id=29885
SIF-fodbold er nu mere end 650 medlemmer. Det er en forrygende vækst, som vi har oplevet i dette årtusinde - næsten en tredobling af vort medlemstal, som gør os til kommunens næststørste fodboldklub og blandt Sjællands 30 største fodboldklubber.
Det tolker vi i SIF fodbold, som at vi er en fodboldklub med et godt omdømme.
Men en sådan udvikling skaber også store udfordringer bl.a. følgende:
- Sikre en fortsat kvalitet i det frivillige lederarbejde som bliver udført bl.a. i bestyrelsen.
- Sikre at alle har fokus på at man som medlem er medlem af en forening og ikke medlem af et enkelt hold.
- Sikre et fritids- og idrætstilbud som imødekommer vore medlemmers ønsker og behov.
Derfor afvikler bestyrelsen i SIF fodbold den 1. og 2. april et bestyrelsesseminar om SIF Fodbold og fremtiden, der skal sikre en fortsat sund udvikling af fodboldafdelingen. Formålet med seminaret er at identificere og diskutere konkret forbedringsmuligheder.
I den forbindelse ønsker SIF fodbold at lave en spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække hvad medlemmer, trænere, ledere og forældre synes om SIF fodbold.
Det er af stor vigtighed at så mange som muligt deltager i undersøgelsen. Hjælp derfor til med at sprede undersøgelsen blandt medlemmer, forældre, trænere og ledere.
Tak fordi at du vil være med til at videreformidle undersøgelsen og svare på spørgsmålene!
Med venlig hilsen,
Michael Møllgaard Nielsen
Fodboldformand