Kronborg Cup, som er det officielle navn på det store internationale fodboldstævne har nu officielt åbnet for tilmeldinger til stævnet, som afvikles fra den 5. - 7. august i år på en lang række fodboldanlæg rundt omkring i kommunen.

Der er nu åbnet for tilmelding til Kronborg Cup, den store fodboldturnering i Helsingør Kommune, som afvikles den 5. - 7. august i år.
(foto. Steen A. Sørensen)
Det er den fjerde udgave af stævnet, som allerede har fået et godt ry på det danske fodboldlandkort, når de mange fodboldklubber rundt omkring i Danmark skal finde en god fodboldoplevelse til deres hold som optakt til efterårssæsonen, som for alvor starter op umiddelbart efter afviklingen af Kronborg Cup.
I 2010 udgaven af Kronborg Cup var der deltagelse af 150 hold, men det er ikke et mål i sig selv at få endnu flere deltagende hold, fortæller Henrik Svinggaard, som sidder med i styregruppen for arrangementet. "Vort hovedfokus på årets udgave vil ligge på at forbedre kvaliteten og organiseringen af de forskellige områder. Det gælder bl.a. information-erne via hjemmesiden og indkvarteringsforholdene for de mange del-tagende hold.
"Og så gør vi meget ud af at fastholde at det er en "sund" turnering ikke kun i forhold til det at man spiller fodbold men også alt det som foregår rundt omkring banerne. Alle udsalgssteder på de lokale fodboldanlæg under Kronborg Cup udbyder således kun "sunde" produkter", fortæller Henrik Svinggaard. "Vi tror på, at i en tid med fokus på sundhed og bevægelse, så spiller det også ind, når fodbold-klubberne skal vælge et stævne at deltage i."
De lokale klubber har i øvrigt været hurtige til at tilmelde sig turne-ringen og på nuværende tidspunkt er der allerede tilmeldt 65 fodbold-hold. Lokal topscorer er Snekkersten IF som har tilmeldt 23 hold.
Snekkersten er nu medarrangør
I årets udgave er Snekkersten IF indtrådt i styregruppen, som også tæller repræsentanter fra Espergærde, Hornbæk, Helsingør og Bors-holm.
"Vi er indtrådt som medarrangør, fordi vi har et ønske om at lave én stor samlet og årlig idrætsbegivenhed i Helsingør Kommune, som både sætter kommunen og Snekkersten IF på det danske fodboldlandkort", fortæller Frank S. Jensen, som er næstformand i Snekkersten og klubbens repræsentant i styregruppen.
"Dernæst giver det alle vore lokale spillere mulighed for en stor fodboldoplevelse og mulighed for at knytte venskaber med andre fodbold-spillere i ind- og udland".
Snekkersten har ansvaret for PR, hjemmeside og foto for Kronborg Cup, samt den praktiske afvikling af stævnet på Snekkersten Idræts-center.
Til redaktionen
Yderligere oplysninger kan indhentes hos følgende:
- Henrik Svinggaard på mobil 2239 2292
- Michael Møllgaard Nielsen på mobil 2082 0269
Kig også ind på Kronborg Cup's officielle hjemmeside: www.KronborgCup.dk
Med venlig hilsen,
Michael Møllgaard Nielsen
Kronborg Cup