1235

Maj måneds profil - Peter Jayaswal

SIF Nyheder
4. maj 2010 - 10:30 af: Brian Lolk



Navn

Peter Jayaswal

Alder
37 år

Adresse

Skibsegen 16, 3070 Snekkersten

Civilt Job

Afdelingschef i Realkreditrådet

Familie

Gift og 2 meget aktive fodbolddrenge

Nuværende Opgaver i Klubben

Cheftræner for årgang 2002

Fodbolderfaring

Spillet meget aktiv som dreng og op til ungdomsårene. Bl.a. med og mod flere spillere, som senere spillede i Superligaen. Men som voksen kun spillet for sjovt på kollegiehold, firmahold og old boys.

Mål og ambitioner med ledergerning

Skabe noget sjovt og aktivt fodboldtræning for drengene. Se dem få røde kinder, jord på knæene og et stor smil på læben, når de er færdige med træningen. Udvikle dem og se dem blive bedre og bedre fodboldspillere, både som individualister og som hold. Give dem nogle gode og sjove oplevelser med fodbolden og kammeraterne, fx til stævner og senere fodboldlejre. Sikre en tilpas træning for alle, så de øvede og dygtige bliver udfordret på deres niveau, mens de nye og mindre øvede stadig har det sjovt og udvikles på deres niveau. Tilsvarende skal de gode spillere have lov til at spille sammen og blive udfordret til kampene, mens de mindre øvede også skal ud og spille kampe, men ikke nødvendigvis sammen med de øvede spillere. Vil gerne sikre, at der er en ?gulerod? ved at møde op til træning og kampe og give den en ?skalle?. Det indebærer også engagement fra forældrene, som også skal involveres i træningen og stævnerne. 

Bedste Fodboldoplevelse

Egen tid som drengespiller med masser af stævner og fodbold hver dag, enten i skolen eller i klubben. Som træner er den bedste oplevelse en god træning eller kamp, hvor tingene er lykkedes, og alle har haft en god og sjov oplevelse. 

Ros til andre personer i Klubben

Henrik Jensen som sportschef for 5-mandsfodbold. Hans kæmpe store engagement og altid imødekommenhed er en enorm stor hjælp for os trænere. Han sikrer, at vi altid får ønskede hold med til diverse sjove og nye stævner.

Øvrige fritidsinteresser

Sport, sport og atter sport. Desværre er tiden til selv at dyrke sport blevet knap. Men det bliver heldigvis stadig til noget træning om ugen, og jeg følger med i alt sport. En passion, som mine drenge heldigvis deler med mig, især fodbold!