Nyt fra Årgang 2009
Masser af kampe, sol, mål og sejre :)
Det har været en forrygende Kristi Himmelfarts-ferie set med U7-briller. Ikke nok med, at solen har skinnet fra en skyfri himmel alle dagene, vi har også fået spillet en masse fodboldkampe og scoret et hav af mål. Her følger et lille referat.
Torsdag stod på den "Lagkagecup" i Farum. Et stort stævne med over 130 hold og mere end 1.000 spillere. Vi stillede med to jævnbyrdige hold, der hver skulle spille 4 kampe. Hold 1 (Tobias, Mustafa, Alfred, Victor, Noah og Magnus) blev ledet af Christian (Tobias' far) og med 4 flotte sejre gjorde de rent bord. Hold 2 (Malte, Elliot, Oscar, Sofus, Bastian og Mathias) lagde ud med et stort nederlag til mægtige Brøndby IF, men rejste sig flot, og vandt de 3 næste kampe.
8 kampe, 7 sejre og et enkelt nederlag. Rigtig, rigtig flot af alle spillere. Stævnet blev afsluttet med medaljer, sodavand og lagkage.
Søndag havde vi igen to hold i kamp. B-rækken spillede i Espergærde, og C-rækken skulle en tur til Gilleleje.
I Espergærde imponerede drengene (Mathias, Magnus, Bastian, Elliot, Tobias og Emil) med at vinde alle sine 5 kampe - bl.a. med en sejr ovre "lokalrivalerne" fra Espergærde! Med en samlet målscore på 21-3 var det vist en godkendt formiddag :-)
Alfreds far, Thomas, tog sig af mandskabet (Noah, Victor, Marius, Alfred og Mustafa) i Gilleleje, og trods afbud fra to hold, blev det til 2 sejre og et ufortjent nederlag.
Alt i alt nogle rigtig flotte resultater og masser af flot fodbold og kampgejst. Alle drenge kan i den grad klappe sig selv på skuderen. Tak til alle forældre, søskende og øvrig familie for opbakning på sidelinjen :)
Afslutningsvis vil jeg nævne det gode kammeratskab som jeg oplever til træning og kampe. Vi har meget få konflikter, og der bliver ofte grinet og fjollet drengene imellem. Af og til skal vi lige "råbe lidt højt" for at få drengene til at koncentrere sig, men generelt går det fint. I denne alder gælder fodbold om andet end mål og sejre, så at drenge er glade for at komme til kamp og træning betyder meget for os.
Vi ses på banen :)
Mvh, Andreas